God start af Emily på LET i Amsterdam

EmilyKristinePedersen_amsterdam15-291310Der er fem danske deltagere i Deloitte Ladies Open, som spilles på The International i Amsterdam fra fredag til søndag.
Emily Pedersen, der for nyligt kvalificerede sig til Evian Championship, gik en flot første runde i -1, hvilket placerer hende som nr. 8.
Nanna Koerstz Madsen er ét slag længere tilbage som nr. 17 i par, og Malene Jørgensen er lige indenfor den projekterede cutgrænse som nr. 58 i +3.
Daisy Nielsen var rundt i +4, og som nr. 74 skal hun spille sig op for at klare cuttet. Sværere bliver det for Nicole Broch Larsen, da hun er nr. 107 i +7 og således er hun tre slag fra cutgrænsen.
Boeljon fører i hjemlandet
Hollandske Christel Boeljon fører i -4 foran Cathryn Bristow og Rebecca Hudson i -3. Holly Aitchison, Laura Murray, Linda Henriksson og Laura Jansone deler 4. pladsen i -2.
Der spilles om en præmiesum på € 250.000, og der er cut efter lørdagens anden runde.
Deloitte Ladies Open, leaderboard