Cappelen ude af Utah Championship

kizzireSebastian Cappelen fik en fornuftig første runde torsdag i 72 slag i Utah Championship på Web.com Tour. Men i fredagens anden runde måtte danskeren underskrive en for 74 efter han undervejs på et farverigt scorekort havde bogført fire birdies, fire bogies og en dobbeltbogey. Det var tre slag for meget til at komme videre, idet cuttet faldt i en under par og blev klaret af 79 spillere.
Sebastian har slet ikke haft den sæson, man kunne håbe på efter hans fornemme præstationer i 2014. Han var nummer 89 på pengelisten inden denne uge og ligger nu til at dumpe yderligere tre pladser tilbage.
– Læs også: Cappelen midt i feltet på Web.com Tour
I spidsen for turneringen ligger amerikaneren Patton Kizzire (Billedet), der også i forvejen fører pengelisten efter otte top 10 placeringer og 12 klarede cuts i 14 turneringer – dog uden at have vundet. Kizzire er verdens nummer 242, men givet en mand på vej frem.
Kizzire havde ligesom Cappelen en dobbeltbogey på kortet fredag, men derudover 12 birdies for en runde i 62! Han er samlet 15 slag under par og fire slag foran Kelly kraft, også fra USA.
Utah Championship, Stilling og Livescoring