Snemand var dyr for Søgaard på Challenge Touren

SøgaardMads Søgaard var på andenpladsen og to slag fra førstepladsen efter anden runde af Challenge Tour turneringen Cordon Golf Open, men han er ude af topstriden efter bl.a. en 8’er på et par-4 hul.
Søgaard lavede syv birdies og tre bogeys, men også en dobbeltbogey og en tredobbelt bogey for en runde i +2, så han faldt 14 pladser tilbage til en 16. plads i -3.
Christian Gløet var rundt i par, så han er nr. 24 i -2 inden finalerunden, mens Jeff Winther gik -2, og rykkede frem til en 31. plads i -1. Andreas Hartø er nr. 59 i +3 efter en runde i +2.
Huizing overtog føringen
Hollandske Daan Huizing fører i -8 foran Chris Selfridge, Scott Arnold og David Law i -7, mens Ryan Fox er alene på 5. pladsen i -6.
Cordon Golf Open, leaderboard