Solheim Cup kommer ikke til København

SolheimCup_colorado13-254093Royal Golf Club i København viste interesse for værtskabet for Solheim Cup 2019, men damernes svar på Ryder Cup kommer ikke til Danmark i denne omgang.
Ti lande viste interesse for Solheim Cup 2019, men kun to er tilbage, og valget står mellem Sverige og Skotland.
Uanset hvor Solheim Cup skal spilles, så bliver det på velkendte baner, da begge lande er kommet med imponerende bud på værtskabet.
Bro Hof Slott eller Gleneagles
Værtsbanen i den svenske bud er Bro Hof Slott GC nær Stockholm, som flere gang har været for Nordea Masters, hvilket de også skal være næste år.
Bro Hof Slott har været nævnt i et eventuelt svensk bud på Ryder Cup værtskab, og i kampen om Solheim Cup 2019 er de oppe mod en Ryder Cup bane.
Den skotske værtsbane er nemlig Gleneagles, som var vært for Ryder Cup 2014, og her har man også været for både Europa Tour og Ladies European Tou turneringer.
Hvem der skal være vært bestemmes af LET’s bestyrelse efter indstilling fra en evalueringskomité. Indstillingen gives den 29. oktober, og det forventes at værtslandet offentliggøres kort tid derefter.
Solheim Cup 2015 spilles i Tyskland
Om knap to uger spilles Solheim Cup 2015 på St. Leon-Rot i Tyskland fra den 18. – 20. september.
Tryk for at se Europas Solheim Cup hold og her for at se USA’ Solheim Cup hold.
Der er ingen danskere på det europæiske hold, men Puk Lyng Thomsen er med på PING Junior Solheim Cup holdet, hvor Iben Tinning er kaptajn.