Én god runde fra Second Stage

DanielLøkke_secondqs14-280354Der er spænding til det sidste om, hvor mange danskere som går videre til Second Stage fra First Stage af Europa Tourens tourskole på Fleesensee i Tyskland.
Efter fredagens finalerunde går top-23 og lige videre til Second Stage, og Benjamin Henry Poke er bedst placeret på en 10. plads i -5 efter en runde i -1.
Daniel Løkke er nr. 19 i -3 efter en runde i par på TUI Golf Course, og han er således også indenfor top-23, mens andre danskere er lige udenfor.
Mark F Haastrup faldt tilbage til en 26. plads i -2 efter en skuffende runde i +2, mens Peter Vejgaard er nr. 30 i -1, hvilket også var hans score for dagen. Efter en runde i +2 er Patrick O’Neill nr. 43 i +1, så han kan nå at spille sig videre, men det kræver en god finalerunde.
— Læs også: Stephan Juul fører Danæg PGA Championship
Alle indenfor syv slag af top-23 er videre til fredagens finalerunden, så to danskere missede cuttet. Nikolai Høgh som nr. 67 i +7 efter en runde i +3 og Jacob Pingel som nr. 92 i +22 efter en runde i +8.
I toppen af leaderboardet gik svenske Marcus Larsson -8, og han har en suveræn føring i -17 foran landsmanden Richard Pettersson i -11.
ET Q-School Stage 1 – Fleesensee, leaderboard
Der er ingen danske deltagere på Roxburghe i Skotland, hvor stillingen kan ses på linket nedenfor. Top-18 og lige går videre til Second Stage.
ET Q-School Stage 1 – Roxburghe, leaderboard
Jagten på et Europa Tour kort
I denne uge spilles de første to af af de otte First Stage turneringer på Europa Tourens tourskole. De resterende seks spilles med to om ugen de kommende tre uger.
I alle First Stage turneringer spilles fire runder, og der er cut efter tre runder, hvorefter alle indenfor syv slag af den sidste adgangsgivende plads klarer cuttet til fredagens finalerunde.
De bedste fra First Stage går videre til Second Stage på fire baner fra den 6. – 9. november, inden Final Qualifying Stage fra den 14. – 19. november er afgørende for, om man spiller sig til et Europa Tour eller Challenge Tour kort. Top-25 og lige i Final Stage får et Europa Tour kort.