Tom Watson kom tæt på sin første sejr siden 2011, men måtte nøjes med en 2. plads, da Esteban Toledo vandt Champions Tour turneringen Nature Valley First Tee Open at Pebble Beach.
Esteban Toledo vandt i -9 foran Tom Watson i -8, mens Vijay Singh, Woody Austin og Colin Montgomerie delte 3. pladsen i -7.
I -8 førte Montgomerie med ét slag efter anden runde, men med en finalerunde i +1 faldt han lidt tilbage. Monty kan dog se tilbage på en god periode, hvor han har haft seks top-3 placeringer i træk på Champions Tour, og herudover vandt han Travis Perkins Masters på European Senior Tour for tredje år i træk.
52-årige Vijay Singh spillede sin første Champions Tour turnering i år, og 3. pladsen er hans hidtil bedste i samlet fem turneringer på Champions Tour, hvor han fire gange er sluttet i top-10.
Tom Watson bedre end sin alder for anden gang
66-årige Watson åbnede med en runde i +4 på Poppy Hills inden han gik anden runde i -7 og finalerunden i -5 på Pebble Beach. Anden runde i 65 slag var således ét slag bedre end hans alder.
— Læs også: Verdens bedste Spieth vandt kr. 76,6 mio.
Det var anden gang på Champions Tour, at Tom Watson gik en runde bedre end hans alder, og runden i 65 slag er hans hidtil bedste nogensinde på Pebble Beach, hvor han vandt US Open 1982 og før det Bing Crosby National Pro-Am 1977 og 1978.
Watson kunne være blevet den ældste vinder på Champions Tour
Tom Watsons seneste sejr på Champions Tour var i US Senior PGA Champuionship 2011, og han kunne være blevet det ældste vinder på den amerikanske senior tour for spillere over 50 år.
Den hidtil ældste vinder på Champions Tour er Mike Fetchick, der vandt Hilton Head Seniors Invitational 1985 på dage, hvor han fyldte 63 år.
Nature Valley First Tee Open at Pebble Beach, resultat



















