Drømmen og målsætningen om et PGA Tour kort lever for nogle, mens håbet er ude for andre, da de missede cuttet i Web.com Tour Championship, der er finalen i Web.com Tour Finals.
Web.com Tour Championship er afgørende for fordelingen af 50 PGA Tour kort, hvoraf top-25 i den regulære Web.com Tour sæson har sikret sig halvdelen.
Argentinske Emiliano Grillo, som vi kender fra Europa Touren, er allerede sikker på et PGA Tour kort efter en overbevisende indsats i de første tre turneringer, og nu fører han sæsonfinalen i -10 inden finalerunderne.
Lucas Glover, der som vinder af US Open 2009 er den eneste majorvinder i feltet, startede ugen som nr. 15 på ranglisten, og han ligner også en sikker mand på PGA Tour næste sæson, da han er nr. 2 i -9.
D.H. Lee og Chez Reavie deler 3. pladsen i -8 mens Sam Saunders, hvis mere berømte bedstefar er Arnold Palmer, deler 5. pladsen i -7 med Brett Stegmaier og Hiroshi Iwata, der som nr. 82 på verdensranglisten er den højest rangerede i feltet.
Rhein Gibson, der førte i -7 efter førte runde, gik anden runde i +6 og faldt tilbage til en 45. plads i -1.
Drømmen lever for Aiken
Thomas Aiken har misset cuttet i de første slutspilsturneringer, men blot en enkelt top-3 placering er nok til, at man får PGA Tour kortet. Den mulighed lever for Aiken, der er nr. 17 i -4 efter en runde i -3.
Marcel Siem og Aaron Baddeley kan også nå det, men som nr. 34 i -2 er der langt til toppen af leaderboardet, og det samme er der for Gonzalo Fdez-Castano og Robert Allenby, der indleder finalerunderne som nr. 58 i par.
Byrd og Vegas og uden et PGA Tour kort
De spillere der var udenfor top-25 og missede cuttet får med sikkerhed ikke et PGA Tour kort næste sæson, og skal enten fokusere på Web.com Tour eller håbe på at få nogle invitationer.
Blandt dem er spillere som Jonathan Byrd, Jhonattan Vegas, Bud Cauley, John Rollins og Greg Chalmers.
— Læs også: Kun Victor Østerby gik videre til Second Stage
På leaderboardet kan man yderst til højre se den projekterede stilling, og top-25 får et PGA Tour kort. De 25 som allerede har sikret sig et PGA Tour kort i den regulære sæson, er markeret med et ‘The 25 – Earned PGA Tour Card’ logo.
Web.com Tour Championship, leaderboard
Fordelingen af de 50 PGA Tour kort
Udover 25 ‘nye’ PGA Tour kort, så er top-25 på ranglisten i den regulære sæson sikre på at få et PGA Tour, men de er også med for at spille om fordelingen af kortene.
Læs mere i artiklen 50 PGA Tour kort i Web.com Tour finals, og artiklen Web.com Tour Finals ranglisterne.
Ranglisterne for top-25 i den regulære sæson og for top-25 ‘nye’ PGA Tour kort ses nedenfor
Web.com Tour Finals The 25
Web.com Tour Finals (Excludes Top 25)



















