Verdens bedste rykkede frem i LPGA turneringen Sime Darby LPGA Malaysia, der er uden dansk deltagelse.
Ha Na Jang gik én af dagens bedste runder i -6, og overtog føringen i -10 foran Xi Yu Lin i -9, mens Inbee Park deler 3. pladsen i -8 med Yani Tseng og Alison Lee.
Minjee Lee og Shanshan Feng er blandt spillerne på en delt 6. plads i -7, mens Lydia Ko og Haru Nomura tangerede dagens bedste runde i -6 for at rykke frem til en delt 10. plads i -6.
Duel om førsteplads på verdensranglisten
Inbee Park er nr. 1 på verdensranglisten foran Lydia Ko, og der er ikke mange point, som adskiller dem.
For at overtage førstepladsen i denne uge skal Lydia Ko dog vinde, mens Inbee Park skal blive tredelt nr. 2 eller dårlige placeret. Alternativt skal Ko blive nr. 2 og Inbee nr. 40 eller dårligere, men det er der umiddelbart intet, som tyder på.
— Læs også: Nicole blev månedens spiller på LET i september
Stacy Lewis og Michelle Wie er nr. 18 i -4 mens Suzann Pettersen fortsat blandt de sidste som nr. 71 i +12 efter to runder i +6.
Sime Darby LPGA Malaysia, leaderboard



















