Der er tæt i toppen af LPGA KEB Hana Bank Championship inden finalerunden, og en del spillere har muligheden for at vinde den sydkoreanske LPGA turnering.
Fredag overtog Lydia Ko føringen, men Sung Hyun Park, der førte efter første runde, spillede sig tilbage i topstriden med én af dagens bedste runder i -5, mens Lydia Ko var rundt i -3.
Sung Hyun Park og Lydia Ko deler dermed føringen i -13 foran Mirim Lee og Lexi Thompson i -12.
Moriya Jutanugarn og Yoon-Ji Cho er nr. 5 i -11, Yani Tseng er nr. 7 i -10, mens Suzann Pettersen og Shanshan Feng deler 8. pladsen i -9.
Verdensetteren Inbee Park er nr. 18 i -5.
Ko kan overtage førstepladsen på verdensranglisten
Lydia Ko har to sejre og en andenplads i sine seneste tre turneringer, og kan overtage førstepladsen på verdensranglisten igen i denne uge.
En sejr vil give Lydia Ko førstepladsen, og hun bliver også nr. 1 med en 2. plads, hvis Inbee Park samtidig bliver delt nr. 6 eller dårligere placeret.
Der er ingen danskere i det begrænsede felt på 78 spillere i Sydkorea, hvor der spilles uden cut om en præmiesum på $ 2 mio.
LPGA KEB Hana Bank Championship, leaderboard



















