Med sin 10. sejr på LPGA, og den 14. i en professionel turnering, er den blot 18-årige Lydia Ko tilbage som verdensranglistens nr. 1.
Lydia Ko førte med fire slag efter tredje runde, og det hele var reelt afjort, da hun lavede fire birdies på de første 6 huller af finalerunden, hvilket gav en føring på seks slag.
Det endte med en runde i -7 og en sejr i -20 foran So Yeon Ryu og Eun-Hee Ji i -11, og Ko var således ni slag bedre end sine nærmeste konkurrenter.
Charley Hull blev nr. 4 i -10 og Suzann Pettersen nr. 5 i -9, mens Paula Creamer og Xi Yu Lin delte 6. pladsen i -7.
Lydia Ko er tilbage som nr. 1 i verden
Med sejren er Lydia Ko igen på verdensranglistens førsteplads, som hun overtager fra Inbee Park.
I sine seneste otte turneringer siden juli måned har Lydia Ko vundet tre gange, og kun én gang er hun sluttet udenfor top-4.
Verdensetteren Inbee Park deltog ikke, selvom hun var forsvarende mester. Ugens turnering byttede dato med Blue Bay LPGA, som nu spilles i den kommende uge, og Inbee havde forpligtet sig til at deltage i KLPGA’s KB Financial Star Championship i Sydkorea, hvor In Gee Chun vandt foran Inbee Park på en delt 2. plads.
Fubon LPGA Taiwan Championship, resultat



















