Forrygende start for Nicole på Symetra Touren

Nicole B. Larsen

Der er i øjeblikket en længere pause på Ladies European Tour, og det har fået Nicole Broch Larsen til at rejse til USA for at holde formen ved lige ved at spille turneringer på Symetra Touren. I den første turnering missede hun cuttet, men under fredagens åbningsrunde ved Guardian Retirement Championship at Sara Bay blev det til en rigtig god start.

– Læs mere: Cappelen klar til finale i Mexico

Turneringen bliver spillet på Sara Bay Country Club i Sarasota i Florida, og banen skulle vise sig som en svær test for spillerne, da blot Sara-Maude Juneau (-2), Brittany Altomare (-2) og Paola Moreno (-1) var under par på de første 18 huller. Her var Nicole Broch Larsen rundt i par, og derfor indtager hun en fjerdeplads.

– Læs mere: Favoritter dropper OL

Turneringen har også deltagelse af Therese O’Hara og Stephanie Bertelsen, men de skal ud og kæmpe med cutgrænsen lørdag, hvis de vil med videre. O’Hara er +6, mens Bertelsen er +7, og cutgrænsen ser lige nu ud til at falde på +5.

Guardian Retirement Championship at Sara Bay, leaderboard.