Reserve-OL: Så kom afbuddet også fra verdens bedste golfspiller

Jason DayDe falder som fluer … eller måske snarere myg … verdens bedste golfspillere, når det gælder om at have lysten til at deltage ved de kommende Olympiske Lege, hvor golf er tilbage på programmet for første gang i over 100 år.
Rory McIlroy, Adam Scott, Branden Grace, Louis Oosthuizen… Alle har meldt afbud. Og nu kommer den seneste i rækken, og den svier værre end et myggestik. I en pressemeddelelse oplyser verdens nummer et, australske Jason Day, at han ikke ønsker at deltage ved OL.
— Læs også: Irsk mandefald: McDowell vil heller ikke til OL
– Det er med stor beklagelse, at jeg må melde fra til OL i Rio. Grunden til mit afbud er frygten for overførslen af Zika-virus, og den potentielle risiko det kan have på min kones eventuelt kommende graviditeter og på medlemmer af vores familie. Jeg har altid sat min familie over alt andet, og medicinske eksperter har sagt, at en deltagelse ved OL kommer med en risiko for mig og min familie, skriver Jason Day, der samtidigt ønsker sine deltagende landsmænd held og lykke i Rio.
Med Days afbud består det australske hold – indtil videre – af Scott Hend og Marcus Fraser.
Læs mere om Zika-virussen i nedenstående artikler:
Skræmmende virus er en tikkende bombe under OLs golfturnering

Favoritter dropper OL
McIlroys OL-dilemma: – Vil ikke risikere mit familieliv
OL-Chok: McIlroy melder afbud til Rio grundet Zika-frygt