Sebastian Cappelen formåede desværre ikke at avancere på 3. runde af Lincoln Land Charity Championship på Challenge touren. Cappelen kom rundt i 71 slag (Par) efter 3 birdies og 3 bogies. Blandt andet kostede et dårligt bunkerslag en bogey på hul 14.
Cappelen forsøger ligesom Søren Kjeldsen at tilspille sig et kort til PGA touren til næste sæson. Dog er sæsonen på Web.com touren kun lige over halvvejs og Cappelen har derfor godt tid til at avancere de cirka 15 pladser på pengelisten, som det kræves.
Turneringen føres af amerikanske Wesley Bryan i hele 19 slag under par. Bryan gik en 3. runde i blot 63 slag (-8) og fører med et enkelt slag ned til landsmanden Martin Flores. Bryan spillede en fejlfri runde med 6 birdies, en eagle og resten i par. 2 slag efter Flores ligger Casey Wittenberger og Jason Millard i samlet 16 slag under par.



















