Knusende koreansk sejr ved OL

InbeePark_kualalumpur15-298999Inbee Park har kæmpet med en skade en stor del af sæsonen, og mange i Korea mente ikke, at det kunne betale sig for hende at rejse til OL i Rio. Hun gjorde dog, hvad hun er bedst til, og efter en fantastisk velspillet turnering vandt hun en knusende sejr.
Hun lod aldrig konkurrenterne nærme sig for alvor, og med sin tredje runde i 66 slag (-5) sluttede hun på samlet -16, mens der var sølv til Lydia Ko (69) og bronze til Shanshan Feng (69). Ko og Feng lå begge i -10 inden hul 18, men her lavede Ko birdie, og dermed fik hun sølvmedaljen uden at skulle i omspil om det.
Dansk Golf Union havde som målsætning, at få en af de to piger i top-15, og det blev indfriet af Nanna Koerstz Madsen, der i finalerunden havde fornøjelsen af at spille i bold med verdens nummer 3 og 7, Brooke M. Henderson og Stacy Lewis. Takket være sin tredje runde i 69 slag sluttede hun i -5, og hun kan derfor rejse hjem med en absolut godkendt 13. plads.
Efter de to første dage var Nicole Broch Larsen med helt fremme, men en skidt runde fredag i 81 slag sendte hende langt tilbage i stillingen. Søndag blev turneringen lukket af med en runde i 71, og hun slutter som nummer 36.
OL (damer), resultat.