Pieters fører – Jeff hænger på

I denne uge spilles der en lille, men alligevel vigtig turnering på Europa Touren. Spillet foregår i Tjekkiet, og inden weekendens 36 huller delte Jeff Winther føringen med belgiske Thomas Pieters i -10. Trods en anelse tilbagegang hos danskeren er han stadig helt med i kampen om sejren, når de sidste 18 huller skal spilles søndag.
Læs også:- Kim fører Wyndham Championship foran Glover mfl. 
pieters spillerI toppen af stillingen finder vi forsat Thomas Pieters. Belgieren gik lørdagens runde i 70 slag (-2), hvilket sendte ham til -12 totalt, hvilket er to slag bedre end nærmeste forfølger. På runden havde Pieters fire birdies og to bogeys. Dagens bedste runde stod amerikanske Paul Petterson for. En imponerende bogeyfri 64’er (-8) sendte ham hele 23 pladser frem i stillingen, så han nu er solo på anden pladsen i -10. Det betyder naturligvis at han danner førerbold med belgieren i morgen. De to i front får selskab af engelske Robert Rock, som leverede dagens næstbedste runde i 65 slag (-7), hvilket gør at han nu deler tredjepladsen med Winther i -9, men da Rock kom ind før Jeff får han fornøjelsen af førerbolden.
Læs også:-Nanna i top-15 imens Nicoles medaljedrøm blæste væk i Rio
JoachimBHansen_pleneuf15-296369Inden turneringens sidste 36 huller havde vi tre danskere, som havde klaret sig igennem til finalerne. Den første af dem var Lasse Jensen, som i dag var rundt i 71 slag (-1), hvilket betyder at Lasse indtager en delt 52.plads inden søndagens finale. Lasse havde tre birdies og to bogeys på sin runde. Den anden af danskerne, J.B Hansen, havde en fremragende dag på anlægget i Tjekkiet. En runde i 67 slag (-5) sender ham hele 39 pladser frem i feltet til en delt 24.plads. Joachim startede godt nok med en dobbelt bogey på første hul, men herefter fulgte otte birdies (!) og blot en enkelt bogey. Rigtig flot kommet igen ovenpå en skidt start! Som skrevet længere oppe, så deler den sidste dansker, Jeff Winther, tredje pladsen i -9 sammen med Robert Rock. Winther startede dagen i delt føring, og efter to birdies på de første fire huller havde han pludselig føringen med to slag. Herefter fulgte der desværre tre bogeys og ingen birdies, hvilket betød at Jeff kom ind i 73 slag (+1). Men selvom scoren ikke var imponerende er danskeren stadig helt med i kampen om sejren – han starter tre slag fra spidsen.
Der venter altså en meget interessant dag i morgen set med danske øjne. En er med i kampen om sejren, mens at Joachim B. Hansen med en god runde kan spille med om top-10 placeringerne. Held og lykke til alle tre herfra!