Marc Warren fra Skotland vandt Made in Denmark, mens det i fjor blev til engelsk sejr ved David Horsey. Begge spillere klarede ikke cuttet på Himmerland Golf & Spa Resort, og derfor skal der findes en ny vinder blandt de 72 spillere, der er tilbage i turneringen.
– Læs mere: Finalerundens starttider ved Made in Denmark
Og hvad er det så, de kæmper om i søndagens finalerunde? Der er meget på spil, for udover trofæet fra Georg Jensen, er der også en pæn præmiesum, verdensranglistepoint og pladser i næste uges Omega European Masters i Schweiz at kæmpe om.
– Læs mere: Blandet danskerdag i Himmerland
I forhold til turneringen i 2015 så er præmiesummen i år forhøjet fra 1,5 til 1,8 millioner euro, og det betyder, at vinderen vil kunne rejse fra Himmerland med en præmiecheck på 300.000 euro, mens der til f.eks. en 5. plads er 76.320 euro og 36.000 til en 10. plads. Det skal dog siges, at John Axelsen, der måtte imponerende vis er på en 12. plads, ikke kan få del i præmiepengene, da han er amatør.
Omega European Masters i Schweiz er næste uges turnering på Europa Touren, og med et godt resultat i Himmerland kan man få adgang til turneringen, der har en præmiesum på 2,7 millioner euro. Der er nemlig holdt en plads til vinderen og seks andre fra top-10 i Himmerland, hvis de på forhånd ikke er inde i turnering i alpelandet.
Antal verdensranglistepoint i en turnering afhænger af feltets styrke, og ud fra deltagere i denne uge er der 24,00 point til vinderen. Med andre ord er der meget på spil, og der er derfor lagt op til en spændende søndag på Backtee Course, hvor de første spillere teer ud kl. 07:30.
Made in Denmark, leaderboard.



















