Præsentation af Crans-sur-Sierre Golf Club

Crans-sur-Sierre Golf ClubOmega European Masters er den eneste turnering, der har været spillet hvert eneste år, siden Europa Touren blev stiftet i 1972. Hvert år kan arrangøren byde velkommen til en lang række topspillere, og en af grundene til, at de vender tilbage år efter år, er en helt fantastisk golfbane i nogle af de mest idylliske omgivelser.
– Læs mere: Starttider Omega European Masters
Turneringen har i alle årene blevet spillet på Crans-sur-Sierre Golf Club, der er beliggende i Crans Montana ved alperne i Schweiz. Det er en bane, der er designet af Fremantle & Gedge, og som åbnede i 1908, mens den er blevet re-designet i 1929 af M. Nicholson og i Seve Ballesteros i 1999.
– Læs mere: Thomas Søby udlever drømmen som professionel caddie
Banen, som Lucas Bjerregaard, Morten Ørum Madsen, Joachim B. Hansen og Jeff Winther spiller på i denne uge, måler 6.262 meter, og den har et par på 70. Det er en bane, der stiller krav til spillerne, for udover de skal vænne sig til, at boldene grundet højden flyver 10% mere, så skal man være præcis, da der både er træer, og så er greens ikke så store. Trods udfordringerne er det dog en bane, der er til at score på, og blandt andet hul 6 og 7 bliver interessante i denne uge. Det er nemlig par-4 huller, der kan drives, så man vil nok se en del, der går efter greenen der.
Crans-sur-Sierre Golf ClubFakta om Crans-sur-Sierre Golf Club:
– Teestederne er sået med et mix af Poa-Annua og Rye, og højden er 9 mm.
– Fairways er også sået med et mix af Poa-Annua og Rye, og højden er 10 mm.
– Roughen er også sået med et mix af Poa-Annua og Rye, og semiroughen har en højde på 32 mm., mens roughen har en højde på 83 mm.
– Greens er sået med et mix af Poa-Annua og Bent med en højde på 3,0 mm., og i denne uge har de en hastighed på 10,6 på stimpmeteren.
– Det er en bane, der er en del kuperet, og der er vand i spil på hul 10, 12, 13, 14, 17 og 18.
Første runde af Omega European Masters kan følges live på Viasat Golf og Viaplay.dk torsdag fra kl. 11:30 – 13:30 og igen fra kl. 15:30 – 18:30.
Omega European Masters, leaderboard.