The Queens, spilles i Japan i den uge, det er en kamp mellem fire hold fra fire forskellige tours, og på LET-holdet har vi Nanna Koerstz Madsen som dansk repræsentant.
Efter Lørdagens fourballs viste det koreanske hold styrke, efter sejre i alle fire matcher og dermed otte point for dagen er de oppe på 12 point. Dette giver et point forspring til nummer to fra den japanske tour, som havde lagt godt fra land fredag, ligeledes med fire sejre. Lørdagens strabadser gav 1 sejr og en delt match og dermed 11 point efter de 2 første dage. Let havde samme resultat som de japanske kvinder og har sammenlagt 7 point. De australske kvinder fik de første 2 point med efter en enkelt sejr.
Nanna Koerstz Madsen var ude sammen med svenske Linda Wessberg, og de to havde en lige match kørende, hvor de havde ført en enkelt gang efter at have vundet 11. hul og på 13. hul kom de foran, desværre tabte de 14. hul og efter 17. hul var matchen forbi med et 2&1 nederlag til de to spillere fra Australiens tour.
Søndag spilles singler, hvor Nanna skal møde australske Su-Hun Oh. De to hold skal spille om 3. pladsen, mens 1. pladsen er et opgør mellem den japanske og koreansk tour.



















