Europatouren har lavet en rangliste over de sværeste – og letteste – huller på Europatouren i 2016, og Made in Denmark er repræsenteret via det flotte 18. hul, der fik nyt teested inden årets turnering, og endte med at være en stor test for spillerne, og faktisk sværere end hullerne fra dette års US Open bane.
Det flotte 18. hul, der udover at være en udfordring med sine 421 meters længde, også har vand i spil, samt muligheden for at sætte pinden yderst vanskeligt på den store green, var det sjettesværeste hul på Europatouren – inklusive majors – i 2016.
Med et gennemsnit på 4.54 slag og blot 28 birdies hele turneringen, markerer hullet sig altså som en helt unik udfordring. Sebastian Gros’ 9’er på hullet var den højeste score i Made in Denmark ugen, men han var langt fra den eneste, der havde problemer med afslutningshullet.
Hvis du vil se hvilke huller, der ellers udgør de 18 sværeste huller i 2016, så kan du se hele listen på Europatouren hjemmeside ved at klikke her. Der er også en liste over de fem nemmeste huller.
Forside Professionel golf European Tour Himmerlands 18. hul blandt de sværeste på Europatouren i 2016



















