Damerne spiller om medaljer i Helsingør

PukLyng Thomsen_Hold-EM_2015De danske damer er på hjemmebane, da Hold-EM for damer spilles på Helsingør Golf Club, og de kom blandt de bedste otte hold, der skal spille om medaljer de kommende dage.
Med en imponerende runde i -6 var Puk Lyng Thomsen (Frederikshavn) dagens absolut bedste, og i samlet -6 ‘vandt’ hun også den individuelle konkurrence i slagspilskvalifikationen.
Puk Lyng Thomsen lavede ni birdies og tre bogeys på runden:
– Jeg har aldrig før lavet så mange birdies, men jeg spillede godt og var specielt glad for mine jern, da jeg lavede mange birdies efter korte putts, sagde hun efterfølgende til DGU.
Malene Krølbøll Hansen (Hedeland) var næstbedste dansker med en runde i par, Caroline Nistrup (Smørum) gik +2, Marie Lund Hansen (Sønderjylland) +4 mens Stephanie Bertelsen (Vejle) og Cecilie Bofill (Silkeborg Ry) gik anden runde + 6.
— Læs også: Herrerne faldt tilbage, men spiller om medaljer
Fem af seks scores tæller som holdets score, så Danmarks holdscore var +6 og samlet +17 gav en 7. plads i slagspilskvalifikationen.
England vandt i par foran Spanien i +5, mens Frankrig blev nr. 3 i +6
Hold-EM, damer– slagspilskvalifikation, resultat (hold)
Hold-EM, damer – slagspilskvalifikation, resultat (individuel)
Danmark skal spille mod Spanien i kvartfinalen
Nu gælder det så hulspil, og som nr. 7 i kvalifikationen kommer damerne på en svær opgave, da de skal spille mod Spanien i torsdagens kvartfinale, da de blev nr. 2.
– Puk var fantastisk i dag, og selv om ikke alle scores var lige gode, er jeg meget tilfreds med pigerne siger træner David Dickmeiss i en pressemeddelse og fortæller om modstanderen Spanien:
– Det er et virkeligt godt hold, og vi skal spille op til vores allerbedste, hvis vi skal have en chance, men onsdag er det hulspil, og så kan alt ske.
Hold-EM, damer – hulspil, leaderboard (Flight A)
Format: først slagspil og derefter hulspil
Der er seks spillere på hvert landshold. Tirsdag og onsdag blev der spillet slagspilskvalifikation, hvor fem ud af de seks scores tællede som landsholdets score.
Herefter spilles hulspil torsdag, fredag og lørdag, hvor de otte bedste hold fra slagspilskvalifikationen er med i First Flight, og det er dem der spilles om medaljer, mens de øvrige spiller om de sekundære placeringer.
I First Flight spilles 36 huller pr. dag efter cupsystemet med hhv. to foursomes og fem singles, mens de øvrige hold spiller hulspil over 18 huller med en foursome og fire singler.