Lucas turner en under par som delt otte

LucasBjerregaard_terrassa15-288479Lucas Bjerregaard har netop overstået sine første ni huller af finalerunden i Open D’Italia. Det er spændende og der er så pakket i toppen, at et slag den ene eller anden vej kan give en forskel på mere end 10 placeringer!
Lucas gik de første ni i en under par og ligger samlet i 16 under par på en delt ottendeplads.
Flere spillere er i klubhuset med scores fra 63 til 67, så der scores altså lavt, endda efter unormalt flere missede korte putts end normalt for en finalerunde. Svenskeren Lagergren fører i klubhuset i 18 under par efter 63. På banen fører Martin Kaymer efter otte huller i 20 under par.
Kort om Bjerregaards runde
Startede med birdie på par 5 hullet, men herefter bogey på andet, hvor en birdiechance fra semigreen blev for frisk og to meter retur misset. En meter for birdie holet på fjerde og under par for runden igen. Herefter fulgte pars på de sidste fem huller på udturen.
Thorbjørn Olesen gik en godkendt sidste runde i 71, hvor tre birdies på de sidste fem huller sikrede en delt 67. plads. Med placeringen mister Olesen nogle pladser på Race to Dubai, hvor han som nummer 117 lå lige foran Bjerregaard.
Finalerunden vises direkte på Viasat Golf. Stilling og livescoring kan også følges her