Ugens starttider på Europa Touren

LucasBjerregaard_dubai15-300286I søndags var der sæsonfinale i Dubai, og allerede torsdag begynder Europa Tourens 2016 sæson med Alfred Dunhill Championship på Leopard Creek CC i Sydafrika.
Det er den første af sæsonens 45 turneringer, og Lucas Bjerregaard, Morten Ørum Madsen samt Joachim B Hansen og Jeff Winther der fik Europa Tour kortet via Challenge Touren og Lasse Jensen, som fik kortet via tourskolen, er de fem danskere i feltet.
Alfred Dunhill Championship arrangeres i samarbejde mellem Europa Touren og den sydafrikanske Sunshine Tour, så der er 71 spillere fra hver tour samt diverse inviterede spillere, og der spilles om en præmiesum på € 1,5 mio.
Vinderen får en plads i Nedbank Golf Challenge
Der er en ekstra bonus til vinderen, da han får en plads i næste uges til Nedbank Golf Challenge, hvor Søren Kjeldsen er med.
Sidste år var Lucas Bjerregaard alene på andenpladsen inden finalerunden, men efter en 89’er faldt han tilbage til en 49. plads.
Schwartzel kan vinde for fjerde gang
Branden Grace er forsvarende mester, mens Charl Schwatzel har vundet turneringen tre gange i 2005, 2013 og 2014 sæsonen.
De er begge med og blandt deltagerne er også Louis Oosthuizen, Thomas Aiken, Joost Luiten, Alexander Levy og Eddie Pepperell.
Mange nye spillere
12 af de 15 spillere som fik Europa Tour kortet via Challenge Touren er med i feltet, og 21 af de 27 som fik Europa Tour kortet via tourskolen og er også med.
— Læs også: Otte danske Europa Tour spillere i 2016
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte torsdag og fredag fra kl. o9:30 – 11:30 og igen kl. 13:30 – 16:30, lørdag fra kl. 11:30 – 15:30 og søndag fra kl. 11:00 – 15:30.
Tidsforskellen er +1 time, og nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder i dansk tid. En * angiver start på 10. tee.
Torsdag / Fredag
06:20* / 11:20 – Hennie Otto – Jaco van Zyl – Alexander Levy
06:30* / 11:30 – Louis Oosthuizen – Joost Luiten – Branden Grace
06:40* / 11:40 – Lucas Bjerregaard – Jbe Kruger – Jacques Blaauw
06:40 / 11:40* – Jeff Winther – Steve Surry – Johan Carlsson
06:50 / 11:50* – Joachim B Hansen – Tyrone Ferreira – Matthew Southgate
10:40 / 05:40* – Morten Ørum Madsen – Felipe Aguilar – Jake Roos
11:00* / 06:00 – Lasse Jensen – PH McIntyre – Chris Paisley
11:20 / 06:20* – Richard Sterne – Trevor Fisher Jnr – Lee Slattery
11:30 / 06:30* – Charl Schwartzel – Thomas Aiken – Eddie Pepperell
11:40/ 06:40* – Romain Wattel – Keith Horne – Jean Hugo
Alfred Dunhill Championship, starttider