Muirfield-medlem: 'Nej' var til medierne ikke til kvinderne

16-07-13 European Challenge Tour 2013, THE 142nd OPEN Championship, Muirfield, Gullane, East Lothian, Scotland, UK. 18-21 July. A view of the clubhouse during the practice round.
I sidste uge stemte den skotske klub Muirfield, der senest var vært for The Open i 2013, om hvorvidt det skulle være tilladt for kvinder, at blive medlemmer. Det krævede 2/3 flertal, men fik kun opbakning fra 64 % af medlemmerne – altså to procent mindre end krævet.
Responsen fra R&A kom hurtigt og klart: Muirfield blev udelukket fra Open-rotationen, og vil dermed ikke længere blive taget i betragtning som værtsklub for Europas største golfturnering.
— Læs også: Muirfield udelukket fra The Open
Nu står et medlem dog frem og forklarer, at nedstemningen a forslaget ikke så meget handlede om selve dét at have kvinder som medlemmer, men mere om at man ikke ønskede at medierne skulle diktere klubbens regler.
Der har de sidste måneder været meget fokus fra medierne på Muirfields regel om ikke at tillade kvindelige medlemmer, og blandt medlemmerne fandtes der altså en gruppe, der ikke ønskede at lægge under for det pres.
– Det var ikke som sådan et ‘nej’ til kvindelige medlemmer, men mere et signal til medierne og pressen om, at de ikke skal bestemme hvad vi skal gøre. Ingen synes om at blive hængt ud hele tiden, lød det fra 81-årige John Douglas, der er medlem på Muirfield.
— Læs også: Muirfield åbner måske op for kvindelige medlemmer
Muirfields nej til afstemningen medførte ikke kun afstandstagen fra R&A, men også på de sociale medier har klubben fået heftig kritik den seneste uge.
– Vi vidste godt hvad der ville ske med The Open, men vi var nogen der følte, at vi blev nødt til at sende et signal med denne afstemning. Men jeg synes det er synd for nogle af de kvinder der arbejder i vores administration, der nu skal lægge øre til forfærdelige opkald, fortalte John Douglas.