Video: Ryder Cup fan holer sit livs putt

fanputtTilskuere der kommer med nedladende kommentarer er ofte hadet af spillerne, men under torsdagens træningsrunde kom én fan i fokus, da han med ét putt satte spillere som McIlroy, Rose og Stenson på plads.
Rory McIlroy og Andy Sullivan blev ved med at misse et putt på 6. green, da de ikke kunne læse linjen korrekt, og Henrik Stenson lagde mærke til, at en fyr blandt tilskuerne højlydt gav udtryk for, at det putt kunne han lave i søvne.
— Læs også: Video: Kom med ind i Europas omklædningsrum
I stedet for bare at ignorere ham, så indbød Stenson den amerikanske tilskuer til at prøve selv, og for at gøre det hele lidt mere spændende, så satte Justin Rose en $100 seddel på højkant.
– Stor ros til ham. Han satte den lige midt i hullet. Hans næste slag havde været et chip, hvis han ikke havde ramt, men stor ros for at hole den, lød det fra Stenson om den yderst morsomme situation, der også medførte en af Ryder Cup historiens helt store jubelscener.