Lydia Ko fylder 18 år fredag, og vågner op til endnu en føring på LPGA, hvor hun er forsvarende mester i Swinging Skirts LPGA Classic, der er uden dansk deltagelse.
Verdensetteren Lydia Ko fører i -5 foran Ha Na Jang, Julie Inkster og P.K. Kongkraphan i -4, mens Stacy Lewis, Na Yeon Choi, Morgan Pressel og Caroline Hedwall deler 5. pladsen i -3.
Lydia Ko er forsvarende mester, og sejren sidste år var hendes første som medlem af LPGA. Før det havde hun vundet LPGA turneringen CN Canaian Women’s Open to gange som amatør, og siden har hun vundet yderligere tre LPGA turneringer, så hun har allerede seks LPGA sejre på CV’et, der tæller ti professionelle sejre.
Både Inbee Park og Stacy Lewis kan overtage førstepladsen på verdensranglisten i denne uge, men intet tyder på, at Lydia Ko vil give slip på den position.
Stacy Lewis er som nævnt nr. 5 efter første runde, og blev i øvrigt nr. 2 sidste år. Inbee Park er nr. 43 i +1, og værre gik det for Paula Creamer, der havde sin hidtil højeste score i en LPGA turnering, da en 82’er placerer hende som nr. 142 i +10.
Ingen danske deltagere
Mens Line Vedel har fravalgt at deltage, så var Therese Kølbæk ikke kvalificeret via sin kategori, og hun var tredje reserve til en plads i feltet.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte hver nat fra kl. 00 – 03.
Swinging Skirts LPGA Classic, leaderboard



















