Fortsat liv i drømmen om LPGA Tour

NicoleBrochLarsen_2015_1Nicole Broch Larsen og amatøren Stephanie Bertelsen har sent fredag dansk tid spillet anden runde af Stage II i kvalifikationen til LPGA Tour.
Top-80 og lige fra Stage II går videre til Stage III, som er afgørende for, hvem der får et kort til LPGA i næste sæson, så i første omgang er målet at slutte i top-80 og senere fra Stage III eller Final Qualifying er det de 20 bedste der får fuldt kort til LPGA Tour, mens placeringerne 21 til 45 giver et begrænset kort.
– Læs også: Line Vedel får medical exemption på LPGA
Fredag spillede de to danskere på den modsatte af de to baner end i første runde, således at Nicole spillede den sværere Panther Course og Stephanie spillede Bobcat Course. Nicole gik i 77 og Stephanie i 74 og det er helt identiske scores, idet danskerne i de to runder har spillet hver sin bane. Begge er derfor nu syv slag over par for de to første runder.
– Læs også: Nicole og Stephanie spiller om LPGA kort på Tourskolen
Men der scores højt så de to danskere ligger på en pæn delt 59. plads, hvor de dog kun har et slag at give af i forhold til top 80. Der resterer endnu to runder, idet feltet på 195 damer spiller fire runder uden cut.
Kineseren Yu Liu fører fortsat. Men ikke mere alene Hun er sammen med amerikaneren Grace Na i to slag under par totalt de eneste under par totalt for de to runder.
LPGA Q-School Stage II, leaderboard