Formstærk belgisk Ryder Cup spiller forsvarer i Holland

Thomas PietersOpdatering: Torsdag morgen meddelte Thomas Pieters, at han har måttet melde afbud til KLM Open grundet en allergisk reaktion efter et bistik.
Der sker rigtig meget for Thomas Pieters i denne tid. For lidt over en uge siden vandt han Made in Denmark i Himmerland, og to dage efter fik han et Ryder Cup wildcard af Darren Clarke. Efter en uges pause er han tilbage på Europa Touren i denne uge, og det sker som forsvarende mester ved KLM Open.
– Læs mere: “Beef” vil kæmpe mod Cappelen om et PGA Tour kort
Da Pieters vandt turneringen i Holland i fjor skete det på Kennemer Golf & Country Club, men i år er turneringen flyttet til The Dutch, og her vil der være stor fokus på belgieren, der den seneste måned har været en af tourens mest formstærke spillere. Der skal dog arbejdes hårdt, hvis der skal ske et titelforsvar, for feltet er stærkt, og det tæller blandt andet den lokale helt Joost Luiten, Chris Wood, Thongchai Jaidee, Bernd Wiesberger og Alex Noren og Scott Hend, der blev nummer et og to i sidste uge ved Omega European Masters.
– Læs mere: Ugens Europa ranglister
Som i sidste uge bliver Danmark repræsenteret af Lucas Bjerregaard, Morten Ørum Madsen, Joachim B. Hansen og Jeff Winther, og i denne uge er der også blev plads til Lasse Jensen. Af dem kommer Hansen i den bedste form med en 18. plads fra Schweiz, men både han og de fire andre jagter vigtige euro til Race to Dubai Rankings. Med deres nuværende indtjening bør Bjerregaard og Jensen være sikre på deres kort, mens de tre andre lige nu er uden for top-110.
– Læs mere: Ryder Cup alarm! Stenson melder afbud til BMW Ch’ship med skadet knæ
Første dansker i aktion bliver Lucas Bjerregaard, der som den eneste skal ud i formiddagsrunden torsdag. Nedenfor ses en oversigt over de danske starttider i første og anden runde.
Kl. 09:20 / 14:20 Lucas Bjerregaard, Magnus A. Carlsson, Renato Paratore.
Kl. 12:40 / 07.40 Lasse Jensen, Rhys Davies, Oskar Bergqvist.
Kl. 13:50 / 08:50 Morten Ørum Madsen, Andrew Dodt, Grégory Havret.
Kl. 14:30 / 09:30 Jeff Winther, Jens Fahrbring, Michael Kraaij.
Kl. 14:40 / 09:40 Joachim B. Hansen, Gary Boyd, Peter Melching
Viasat Golf og Viaplay.dk sender live fra Holland første gang torsdag kl. 11:30, og i denne uge vil Henrik Knudsen være kommentator.
KLM Open, starttider.