Tredje runde af LET Tour turneringen ISPS Handa Ladies European Masters i England blev en smule skuffende for i det mindste to af de danske damer, efter de gennem de to første runder havde spillet sig i gode positioner.
Nicole Broch Larsen holder dog den delte syvendeplads, hun også havde da runden startede. Runden i 71 blev sikret via birdies på 14. og 17. hul efter Nicole inden 14. hul var en over par. Det danske talent er totalt syv slag under par.
– LÆS OGSÅ: Emily, Nanna og Nicole i top-15 på LET
Nanna K. Madsen brugte 73 slag og faldt fra en delt 15. plads ned til en delt 20. plads, mens Emily K. Pedersen der ellers lå på en delt fjerdeplads, efter en runde i 76 nu også ligger delt 20. Nanna og Emily er tre under par totalt.
Tyske Caroline Mason gik i 67 og har nu føringen alene. 12 under par er hun to slag foran thailænderne Plucksataporn og Srisawang.
Den førende efter anden runde Alex Peters brugte lørdag 14 slag mere end i fredagens fantomrunde i 63 og nu er hun blot på en delt niendeplads.
ISPS Handa Ladies European Masters, Stilling og Livescoring



















