
144 spillere stillede torsdag til start ved Real Club Valderrama Open de España Hosted by the Sergio Garcia Foundation, og de blev virkelig udsat for en svær test på Real Club Valderrama. Blot 15 spillere formåede nemlig at bryde par, og 17 spillere leverede scores i 80 slag eller mere.
Søren Kjeldsen har før vundet Volvo Masters på den legendariske bane på den spanske solkyst, og han kommer formstærk efter 7. pladsen ved Masters. De første 18 huller var han rundt i 71 slag (par), og som nummer 16 er han bedst placerede dansker.
– Læs mere: Kæmpetalent skriver med Cobra Puma Golf
Otte andre danskere er med i feltet, hvor Søren Hansen med en invitation gør comeback på Europa Touren, og deres scores var som følger: Thorbjørn Olesen (+3), Jeff Winther (+5), Thomas Bjørn (+5), Lasse Jensen (+7), Morten Ørum Madsen (+8), Søren Hansen (+10) og Lucas Bjerregaard (+10).
Den førende spiller er Alexander Levy fra Frankrig, der var rundt i -5, mens turneringsværten Sergio Garcia var rundt i +3.
Anden runde fra Valderrama kan følges live på Viasat Golf og Viaplay.dk fredag kl. 12:30 – 14.30 og kl. 16.30 – 19.30.
Open de España, leaderboard.



















