
Når Qatar Masters starter onsdag, så kan spillerne godt forberede sig på en blæsende oplevelse. Vejrudsigten lover kraftig vind hele ugen, og det har medført en ændring i baggen hos én af de syv danske deltagere.
– I morgen starter Qatar Masters, og der er lovet masser af blæst hele ugen! Derfor er mit nye Vapor Fly 2 jern kommet i baggen, skriver Lucas Bjerregaard på sin Facebook-side.
— Læs også: 10.000 kaktusser venter på Bjørn & Co. i Qatar
Bjerregaard skiftede ved årsskiftet til Nike, og det har været en hård begyndelse. Efter at have spillet fantastisk i de sidste måneder af sin 2015-sæson, har Lucas haft svært ved, at finde rytmen efter nytår. To missede cuts i henholdsvis Sydafrika og Abu Dhabi har givet mere træningstid i weekenderne end han sikkert havde håbet på, hvilket dog så forhåbentligt vil afspejle sig i denne uge.

I sin Facebook-opdatering fortæller Lucas Bjerregaard også præcist hvad han har i baggen ved denne uges Qatar Masters:
Driver: Vapor Fly Pro 8.5*
3 wood: Vapor Fly 15*
2 jern: Vapor Fly Pro
4 jern: Vapor Pro Combo
5-9 jern: Vapor Pro
Wedges: Engage 46*, 50*, 56* og 60*
Putter: Method Matter B2-01
Bold: RZN Tour Platinum



















