Efter anden runde af LOTTE Championship på LPGA Touren, fører new zealænderen Minjee Lee efter en bogeyfri runde i 66 slag. Hun fører dermed med 2 slag til nærmeste forfølgere inden weekendens runder.
Lee havde især styr på sin driver og jernslag i dagens runde, da hun ramte alle 18 greens i regulation. ”Jeg har ramt bolden rigtigt godt i de 2 første runder, hvilket er en stor hjælp i vinden”, sagde Lee efter dagens runde.
Efter Lee følger Katie Burnett, der samlet er 8 slag under par. Hun gik ligesom Lee dagens runde i 66 slag.
73 spillere klarede cuttet, der blev på 2 over par. Michelle Wie og Brittany Lincicome var nogle af de kendte spillere, der ikke klarede sig videre til weekendens runder.




















